Hej og velkommen til Circuit Data
Vores hjemmeside www.airboss.dk er under ombygning, men vi er her stadig!
Tlf. +45 43 71 60 22
Mandag - torsdag kl. 9.00 - 16.00
fredag kl. 9.00 - 15.00
salg@circuitdata.dk
En ny bogføringslov er på vej
Den nye bogføringslov stiller en række nye krav til virksomheder på omsætning over 300.000 kr vedr. registrering og bogføring af bilag.
Som bruger af AirBOSS skal du være opmærksom på følgende
Elektroniske Bilag
Alle bilag skal gemmes elektronisk. Det vil bl.a. sige at indkøbsfakturaer, bon'er og andre udgiftsbilag enten skal være elektroniske, eller skal scannes og lægges ind i bogføringsprogrammet.
AirBOSS understøtter vedhæftning af elektroniske/indscannede bilag (pdf, jpeg m.m.). Der kan bl.a. opsættes Mail-konto hvortil bilag (indkøbsfakturaer, bon'er m.m.) kan sendes således, at de er let tilgængelige ved bogføring. Papir-bilag kan scannes via scanner eller via mobil-telefon (AirBOSS android-app eller Acrobat-scan kan evt benyttes til dette).
Backup
Udbydere af bogføringssystemer bliver ansvarlige for, at der laves daglig backup af specifikke data. Backup skal gemmes på server placeret hos 3.part (cloud) og være tilgængelige for Skat i 5 år.
AirBOSS har indbygget cloud-backup.
Elektronisk Fakturering
Det er et krav, at der er mulighed for at sende og modtage elektroniske fakturaer i UBL og evt. andre formater.
AirBOSS kan via EDI eller Nemhandel-modulet sende og modtage elektroniske fakturaer. Det er nødvendigt at have aftale med et gate-way firma eks. Sproom eller Fakturaservice.
Bankafstemning
Det er et krav, at der er mulighed for at lave bank-afstemning via elektroniske data fra banken
AirBOSS indeholder bankafstemingsfunktion, der giver mulighed for at indlæse csv-fil fra bank. Via bankafstemning kan banken afstemmes mod bogføringen, og der kan evt. oprettes/registreres indbetalinger.
Revisorspor
Der er krav om, at grundlag for bogføring gemmes, og let kan findes ud fra bogføringen.
AirBOSS har link til grundlag for bogføring.
Standard kontoplan
Det skal være muligt (ikke et krav) at benytte en standard kontoplan, som erhvervsstyrelsen definerer
Når standard-kontoplanen bliver tilgængelig, lægger vi denne ind som en valgmulighed.
Bogføringsstystem skal være registreret/godkendt
Den nye bogføringslov kræver, at man benytter et bogføringssystem, der er registreret og godkendt af Erhvervsstyrelsen.
Erhvervsstyrelsen har ikke åbnet op for registrering af bogføringssystemer endnu. AirBOSS vil blive registreret hos Erhvervsstyrelsen når dette bliver muligt. Programmet vil løbende blive kontrolleret og tilpasset, således at kravene i den nye bogføringslov overholdes.
Bemærk – Der forventes endelige bekendtgørelser vedr. bogføringsloven i slutningen af 2022.
Læs mere
Læs mere om den nye bogføringslov
Erhvervsstyrelsen
· Generelt om den nye bogføringslov
Circuit Data I/S
Tlf. +45 43 71 60 22
mandag - torsdag kl. 9.00 - 16.00
fredag kl. 9.00 - 15.00
salg@circuitdata.dk
www.airboss.dk